Hotdogs og værdighed

ahh Weekend Det er fredag, starten på weekenden og efter en hård uges studier på UCSYD, hvor jeg forsøgte at få min opgave færdiggjort til tiden, kan jeg endelig slappe af. Tage en pause og 'lade mit hår falde ned'.
Jeg har været her i mere end seks måneder, og jeg føler at jeg har oplevet og set ALT hvad der er at se og opleve. I mit sind, tænker jeg tilbage på London, hvor jeg kommer fra. Jeg kunne tage til Hampstead, gå ned af bakken til Belsize Park. Så tage en bus til Camden Town og metroen til Notting Hill. Jeg kunne tage til Westfields shopping center også og så ? ja, det er fredag, så der er længe åben på Tate Modern osv. osv. Imens ville jeg være omgivet af mennesker og opleve alle tingene der er at se og lydene af byen. Mennesker af alle farver og kulturer, mængder af cafeer, barer og klubber. Mad til alles smagsløg, populært eller mere individuelt. Og ikke at forglemme: Butikkerne, alle de dejlige butikker. Åben til mindst klokken 20 alle dage. For jeg er engelsk, og vi elsker at shoppe. Det er hvad vi gør. Danskere går måske en tur i naturen, men englændere går en tur i storcenteret. Vi behøver ikke gøre ret meget, ofte er det at kigge vinduer nok. Måske er vores trang til shopping med os fra vi bliver født ind i den verden af materialistiske ting, som er England.

Ikke i London

Bang, jeg er tilbage i virkeligheden. Jeg er i Haderslev, ikke London. Måske Superbest stadig har åben?.?
Jeg drejer om et hjørne, ind på den store 'shopping' gade – Gågaden – og går forbi en vin butik. Klokken er over 19.00 og butikken er stadig åben. Besynderligt. Jeg går indenfor og der er et bord med åbne vin flasker og glas foran mig. Fri alkohol! Jeg skænker mig selv et stort glas rød, Cabernet Sauvignon. Den er virkelig god. Men når sandheden skal frem, er det jo fredag så smagen er ikke så vigtig. Det der er vigtigt er, at det er alkohol og det er gratis. Jeg indser at det er en vinsmagning, så jeg burde have taget et lille glas, men i dag er jeg skam fri og jeg fylder mig et glas igen, helt op til kanten. Jeg ringer til en ven, og hun ikke vil 'joine' mig, hvis hun er i byen. Jeg fortæller hende der er gratis vin. Selvfølgelig kommer hun, men hun bliver der kun et par minutter, for hendes kæreste ringer, han er i badet. Hun skynder sig hjem for at deltage med ham, og jeg undrer mig over om det er et tegn på den åbenhed der er omkring sex i Danmark - som jeg dog ikke selv har oplevet endnu. Jeg er trods alt engelsk, så jeg tænker at sex er noget som kun sker i sengen, om natten, med tøj på, mens lyset er slukket.
Inden hun smutter fortæller hun mig at det er en speciel dag, at en gang om året - på grund af foråret eller sommeren - holder butikkerne længe åben. Hun har ret, da jeg endelig forlader vin butikken, og går på Storgade, ser jeg at der er mange mennesker på gaden. Sandsynligvis det største antal mennesker jeg har set samlet på ét sted i Haderslev. Alle butikkerne er åbne, mor og far med deres børn, spiser, snakker, nyder aftenen, nyder livet. Det her er fedt! Jeg går frem og blander mig med flokken, indtil jeg kommer til endnu en vin butik. Her har de også vinsmagning. Her bliver jeg dog en smule skuffet, glassene er meget små. Lige meget, der er fire typer vin at smage på og får ikke at diskriminere nogen smager jeg selvfølgelig på dem alle.
Letter beruset, bevæger jeg mig hjem. Jeg passerer en sandwich-sælgende mand, som har en varm sandwich liggende fremme og jeg spørger hvor meget den koster. Han siger at de lukker nu, den er gratis, hjælp endelig dig selv. Han giver mig en tallerken og en serviet, der er noget ved den måde han giver mig den på som er så flinkt, noget jeg ikke har oplevet udenfor Haderslev og Danmark.

Respekt for følelserne

Det er lørdag aften nu og jeg er ude og gå en tur. Da jeg går forbi UCSYD hører jeg musik, for at være mere præcis et Brass Band. Jeg går mod lyden og leder efter hvorfra musikken kommer. Jeg opdager at der er masser af mennesker omkring mig som gør det samme. Vi går mod Politistationen (!?), men Politistationen er ikke et sted jeg har brug for at være.
Musikken kommer fra kasernen - lidt længere derfra. Hvis sandheden skal frem, har jeg aldrig været på en kaserne, men jeg har altid været fascineret af militæret og krig. Da jeg var lille, samlede jeg på små soldater figurer. Jeg fortsætter mod hovedindgangen - men der er en soldat. Han er vel to meter høj og han spærrer min vej. Jeg bliver nervøs, men jeg går alligevel imod ham, jeg føler mig modig, som om jeg invaderede Normandiet på D-Dag. Da jeg kommer nærmer ham, ser jeg at han har briller på, og på en måde gør det mig mindre nervøs, og da jeg står ved siden af ham, kan jeg se at han udlevere foldere. ?Hvad sker der her?? spørger jeg ham. Han fortæller mig at der er fejringen af friheden efter den tyske besættelse i Anden Verdenskrig. Jeg kigger på folderen han har givet mig, 'Lysfest' står der på den. Før jeg kan beslutte mig for om jeg vil gå ind eller gå min vej, siger han: ?Det var så lidt.? Jeg går ind med lidt bævren i kroppen. Jeg forventer en atmosfære af nationalisme og triumfering. Jeg frygter at jeg som udlænding og en sort mand vil møde fjendtlighed og vrede. For hvorfor kommer jeg herind? Jeg er den eneste sorte mand derinde og folk kigger på mig, men ikke med vrede, men med nysgerrighed. Der er unge børn med deres forældre og bedsteforældre, gamle krigsveteraner med medaljer på deres bryst. Der er kaffe, kage, hot dogs og en bestemt atmosfære. Ikke af militær og vrede, men nærmere en stille, fredfyldt og tolerant følelse, med værdighed og solidaritet. Jeg føler ingen negativitet mod nogen eller noget, mig selv inkluderet. Men jeg forlader alligevel området. Jeg hører ikke til her. Det er deres historie, deres øjeblik og det bør jeg respektere.
Ude i aftenen er der en varm brise og mennesker med LYS. Igen spiller bandet, men denne gang kan jeg se dem foran mig, marcherende til musikken. Jeg prøver at lade være med at gå til rytmen, men jeg må alligevel sætte tempoet op hvis jeg skal følge bandet og menneskeflokken med lysene (a ha!), som vi går gennem byen.
Jeg er hjemme nu, udmattet, ligger i min seng og reflekterer: måske har jeg ikke brug for de lyse lys og de vilde weekender i London, måske vil de stille 'veje' i Haderslev være nok for mig.