Lykken er ikke en ny skoletaske

Der var ikke bunker af farvestrålende pakker under juletræet i lejligheden hos bedsteforældrene i Fredericia, da Birger Møller var barn lige efter krigen. Kun nogle få, små og praktiske gaver, pakket ind i brunt papir. Syvårige Birger fik heller ikke nyt tøj eller en smart skoletaske, da han skulle begynde i 1. klasse på Købmagergades Borger- og Realskole. Han fik storebror Kjelds aflagte tøj og en af farens aflagte lædermapper som skoletaske. Men voksne var der nok af omkring Birger og hans brødre.
Sådan beskriver Birger Møller sin barndom i sin 10. og seneste bog, erindringsbogen "Mens mine børnebørn er børn". Mellem beskrivelserne af forfatterens egen barndom er oplevelser med børnebørnene, som Birger Møller har et tæt forhold til.
At verden og barndommen ser ganske anderledes ud i dag, lægger Birger Møller ikke skjul på. De farvestrålende pakker kan ikke være under træet, da han holder jul med sine børnebørn, og første skoledag kræver i dag både nyt tøj og en helt ny skoletaske - med alt det nødvendige udstyr selvfølgelig.
Spørgsmålet er dog, om børnene er lykkeligere i dag?
Birger Møller, der i dag er overlæge i gynækologi i Odense, kommer ikke med noget direkte svar. Der er ingen løftede pegefingre – heller ikke, når klassekammeraterne får ørenfigner eller tæsk med spanskrøret.
Men mellem linjerne siger han, at nutidens materielle goder ikke nødvendigvis gør mennesker mere lykkelige.
Lokalavisen Weekend har stillet den nu 72-årige forfatter fem spørgsmål om hans forfatterskab:

Ifølge bogen var matematik, fysik og kemi dine bedste fag, hvilket jo også ses i dit valg af levebrød. Hvorfor fik du lyst til at skrive?

Det er min hobby. Jeg har altid læst meget, og som ung læge er man nødt til at skrive en masse artikler – og helst også en doktordisputats. Da børnene var små, skrev og skrev jeg – dog mest på engelsk. Så det er slet ikke fjernt for mig at skrive. Når man skriver videnskabelige artikler, skal man være meget præcis, når jeg skriver skønlitteratur, kan jeg lade historien styre. Jeg kender ikke altid slutningen, når jeg begynder på en bog.
Mens jeg arbejdede på Rigshospitalet og familien boede i Aarhus, sad jeg en dag på pizzabar i København og overhørte en samtale mellem en mor og hendes søn, der skulle fortælle sin mor, at han var bøsse. Den inspirerede mig til at skrive et hørespil, som dog aldrig kom ud. I 1993 udkom min første bog, Bogklubben, der handler om ægteskabets problemer, som jeg jo ofte har lagt øre til i forbindelse med mit arbejde som gynækolog. Den første ungdomsbog skrev jeg sammen med min søn. Han var ti år og læste en rollespilsbog, som, jeg syntes, var meget uhyggelig og voldsom. Derfor foreslog jeg ham, at vi skrev en bedre bog sammen.

Hvorfor skal vi læse om din familie?

Ideen om at skrive en bog om min barndom er min datter Ibens. Den opstod, da jeg sammen med børn og børnebørn var i et vandland i Tyskland, og et af børnebørnene, August, blev ved med at spørge og spørge til min barndom. Jeg svarede, og på et tidspunkt sagde Iben, at det skulle jeg skrive en bog om. Det havde selvfølgelig været lettere at sælge en bog om min barndom, hvis jeg var blevet mishandlet, men sådan er det ikke. Jeg havde en lykkelig barndom med mange gode folk omkring mig.

Du beskriver verden set oppefra i bogen. Hvorfor kommer du ikke frem med din mening om de mange forskelle på dengang og nu?

Jeg vil ikke prædike noget som helst - bare konstatere, at der er forskelle, og at det materielle overforbrug ikke gør børn lykkelige. Mens der altid var en at sige goddag til, når jeg kom hjem fra skole, er børnene i dag i skole eller institution det meste af dagen. Men hvad skal forældrene gøre? Det er jo nødvendigt med to indtægter.

Bogen foregår for en stor del i Fredericia, hvor du har boet en del af din barndom. Kunne det være alle andre steder?

Bogen kunne foregå alle steder, men jeg holder meget af Fredericia, som er en dejlig by. Jeg holder specielt meget af voldene.

Hvad handler den næste bog om?

Den kommer næste år og er en fortsættelse af "Mens mine børnebørn er børn" og foregår for en stor del i Aarhus.