Fortsæt til indhold

Ekstra varmeregninng på 2000

Arkiv
Arkiv

De to repræsentanter fra Roskilde Byråd, Torben Jørgensen (S) og Peter Madsen (V) har været med til at nedlægge veto mod prisstigninger på fjernvarmen, der ville give en typisk familie en ekstra regning på 2000 kroner på om året.
Jørgensen og Madsen er med i bestyrelsen for selskabet VEKS. Det koordinerer fjernvarme-systemet langs den lange hovedledning helt fra Roskilde mod København, så det varme spildevand der kommer ud af affaldsforbrændingen ved KARA i Roskilde og andre steder kan bruges til opvarmning i alle kommunerne.
VEKS har også involveret sig med fjernvarmen i Køge, og det er blevet langt dyrere end forudset. Derfor foreslog selskabets ledelse en kraftig pris-stigning til de mange forbrugerne. Alene i Roskilde er 40.000 mennesker tilsluttet fjernvarmen.
Men Torben Jørgensen, Peter Madsen og en række repræsentanter fra andre kommuner sagde Nej til denne prisstigning.
I stedet henviste de til en tidligere vedtagelse, om at den slags uforudsete udgifter til anlæg og udvidelser kan finansieres med lån, fremfor at vælte det hele over på de nuværende forbrugere.
Ledelsen i VEKS skal nu komme med et nyt udspil, der følger disse retninngslinjer.
tk

Peter Madsen (V)