Motor-brødre havde god weekend
De to Hammelev-knægte, Markus og Patrik Matthiesen, gjorde en god figur ved fjerde afdeling af mesterskabet i gokart
I den forgangne weekend kørte Markus og Patrik Matthiesen fjerde afdeling af det Danske Mesterskab og Rotax MAX Challenge på Sønderborg Racing Center.
Markus har tidligere i år haft udfordringen ved ikke at have den rigtige motor, men dette ser ud til at være løst samtidig med at den Italienske 'Top Kart' fabrik, har leveret ham en ny og revolutionerende god gokart.
Den 11 årige knægt viste allerede fra fredagstræningen, at han hørte hjemme i top-5. Det kom da også til at holde næsten hele vejen. Næsten fordi han tabte lidt terræn i finalen, og måtte tage til takke med en niendeplads. Ikke noget, som passede den ambitiøse kører.
Storebror Markus - der er tre år ældre - har længe vist en stigende formkruve, og startede da også ud i top-tre gennem det meste af weekendens ræs. I selve Finalen var der hård kamp om de bedste pladser, men Markus Matthiesen viste fremragende kørsel. Undervejs fik han sat den ene bedste omgangstid efter den anden imens han jagtede Den førerende kører, Hjalte Hellenberg. Det lykkedes dog ikke sønderjyden at overhale, så han måtte nøjes med en andenplads. Og han avancerer til den samlede ottendeplads i konkurrencen om mesterskabet. Næste afdeling køres i den kommende weekend - Endda på samme bane i Sønderborg. Weekenden efter venter en tur til Thy, hvor den næste afdeling skal afvikles.