Markerer sig i GP serien
Flere Haderslev-kørere er med fremme i den danske BMX Grand prix serie
Flere ryttere fra Haderslev BMX Klub har markeret sig kraftigt i den danske GRand Prix serie, og nu hvor halvdelen af årets otte afdelinger er kørt, har den lokale klub hele to kørere, som fører deres respektive klasser.
Det er dels klubbens formand, Bjarne Wojtazewski og dels det 13-årige stortalent Jimmi Jacobsen, der ligger i spids. Dertil kommer at en række andre kørere også blander sig i den bedste ende af de klasser, de dyster i. I samme klasse som Jimmi Jacobsen finder man også Martin Møller og Esben Bryld, der gør det godt. I klassen for de 12-årige piger har klubben Simone Basrasinski på en andenplads og Maria Møller som nummer syv..
Den 6. og 7. juli er det Haderslevklubben, som har værtsskabet ved en afdeling af GRand Prix serien. Det giver det lokale publikum muligheden for at se de dygtige Haderslevkørere på hjemmebane imod de allerbedste danske modstandere.