Fortsæt til indhold

Stribe af sigtelser til fynbo

En 22-årig mand fra Ringe måtte forlade Vejen med en stribe af sigtelser på halsen

Arkiv
Dorthe Andresen

En 22-årig mand fra Ringe på Fyn kan se tilbage på en weekend, der begyndte med en stribe af sigtelser, udstedt af politiet i Vejen.
En politipatrulje stopper manden, der er kørende i en uindregistreret bil på Strebelvej ved Tirslund fredag nat klokken 01.10.
"Han var desuden påvirket af spiritus og er frakendt førerretten," fortæller Jan Lambertsen, leder af Lokalpolitiet i Vejen.
Den 22-årige blev anholdt og taget med for at få taget en blodprøve. Efterfølgende blev han løsladt igen, som nævnt med flere sigtelser på halsen - blandt andet for at køre i en bil, der ikke er forsikret, for spirituskørsel og for at køre bil i frakendelsestiden.