Fortsæt til indhold

Legat fra Hvidovre Erhverv til ordblind chauffør

Et nyt og anderledes legat er blevet uddelt på baggrund af personlige og menneskelige kompetencer og ikke mindst en stor portion vilje og kampgejst

Arkiv
Arkiv

Gode sociale og menneskelige kompetencer er væsentlige for et fremtidigt godt samarbejde i en virksomhed, og ikke mindst er en gevinst for den unges karriere fremover. Erhvervslivet efterspørger generelt fleksible, positive og glade unge der vil uddanne sig til en god fremtid for sig selv og det danske samfund, hvilket har været begrundelsen for at Hvidovre Erhverv har valgt at belønne netop Benjamin med et legat. - Det er en ualmindelig stor glæde for vores erhvervsskole af få tildelt denne opgave fra Hvidovre Erhverv om at finde en kandidat blandt vore mange elever som har disse særlige kompetencer. I en verden med meget fokus på effektivisering og lønsomhed er der ofte tilbøjelighed til at de menneskelige egenskaber overses hvilket kan være et stort tab set med mange øjne, siger Johnny Olsen, uddannelseschef hos TEC Hvidovre. Godt gået fra Hvidovre Erhverv Fra Hvidovre Erhverv uddeles der årligt et belønningslegat til den eller de personer som på en positiv og engagerende måde har markeret sig ud fra mængden, og bidraget til at fremme og styrke erhvervslivets mange sider i Hvidovre. Prisen uddeles både på baggrund af sociale og faglige kompetencer. Foreningen Hvidovre Erhverv ophører som erhvervsforening og har valgt at donere 18.000 kr. af sine sidste midler til Godt Gået prisen i både 2013 og 2014. Foreningen håber, at dette initiativ vil inspirere virksomheder i Hvidovre til, i samarbejde med TEC Hvidovre, at være legatgivere i de kommende år, så det kan blive en tilbagevendende begivenhed for erhvervslivet i Hvidovre. Legatet for 2013 var på kr. 9.000 som blev overrakt den 11. juni af konsulent Poul Olsen hos TEC Hvidovre.