Nu går arbejdet snart i gang
Kommunal-bestyrelsen finder i aften pengene til den nødvendige renovering af stibroen
Det handler om at tage 796.000 kr. fra kommunekassen og bruge pengene på at renovere stibroen ved Avedøre Havnevej mellem Avedøre Enghavevej og Hvidovre Enghavevej Som tidligere omtalt i Hvidovre Avis måtte kommunen nemlig tilbage i april spærre stibroen over Avedøre Havnevej mellem Avedøre Enghavevej og Hvidovre Enghavevej, da der var rejst alvorlig tvivl om broens sikkerhedsmæssige tilstand. By- og teknikforvaltningen har efterfølgende fået udført et særeftersyn af broen. Særeftersynet konkluderer, at reparation af broen er nødvendig før broen kan genåbnes. Udgiften til reparationen samt det udførte særeftersyn anslås til at koste 1,2 mio. kr. Imidlertid mangler der i det afsatte rådighedsbeløb og anlægsbevilling 796.000 kr. for at kunne iværksætte den nødvendige reparation af broen. Fra det besluttes at renovere stibroen vil der gå omkring et halvt år før reparationen er afsluttet og broen kan genåbnes.oashvidovreavis.dk