Fortsæt til indhold

Fem år med Besøgstjenesten

Arkiv
Arkiv

I disse dage er det fem år siden, at ”Røde Kors Sygehus Besøgstjeneste” havde sin start på sygehusene i Sønderborg, Tønder og Aabenraa. Sygehus Sønderjylland, Aabenraa havde derfor inviteret til reception, for at fejre dagen sammen med patientstøtterne.
Efter et let traktement fortalte sygeplejefaglig direktør Grete Kirketerp blandt andet om det nuværende og fremtidige byggeri i forbindelse med sygehuset,mens tidligere formand for Røde Kors lokalafdeling i Aabenraa, Anne Marie Juhl, foretog et tilbageblik til besøgstjenestens spæde start og frem til i dag.
Der var også indlæg ved klinikleder Lone Jørgensen, som sammen med Karin Laursen har været kontaktpersonerne fra den dag, hvor patientstøtterne begyndte med at komme på sygehuset.
Klinikleder Bodil Møller, Sønderborg Sygehus, fortalte afsluttende om en velfungerende besøgstjeneste, som er til glæde for både patienter og personalet på sygehuset.