Fortsæt til indhold

Langt ude i skoven

Boserup Skov har fået naturcenter og traktørsted

Arkiv
Jan Partoft

Foto: Erling J. Pedersen Langt ude i skoven ligger et lille hus. I det lille hus er der dejlig plads. Den dejlige plads giver ly til skovhjælpere og et lille traktørsted. Skoven er Boserup. Det lille hus er Boserupgård, der er blevet sat i stand og omdannet til et naturcenter. Her kan møde skovhjælperne og finde naturformidling og en skoletjeneste, der kan lære børn om naturen i naturen. Der også et traktørsted, hvor skovgæsterne kan få lidt at spise og drikke. Skovhjælperne er udviklingshæmmede, som har fået et job med at passe på skoven. Jobbene er skaffet via et samarbejde mellem Roskilde Kommune og Naturstyrelsen. Det er også folk, der ikke kan arbejde på det almindelige arbejdsmarked, som får chancen for at få et fornuftigt job i traktørstedet. Naturcenteret blev indviet i sidste uge, hvor skovgæsterne kunne smage på, hvad traktørstedet har at byde på, prøve kræfter med kunsten at kløve en træstamme, løbe eller gå på et sundhedsspor, se på bigårde og bage snobrød. jp@roskildeavis.dk

Folk fra Vikingeskibsmuseet stod bag en omgang trækløvning med økser og trækiler.
Skoven og naturcenteret er for alle aldre, her er nogle af de yngste med til åbningen. Børnene er fra Børnehuset Sankt Jørgensbjerg afdeling Vildmarken.
Boserupgård Naturcenter ved indvielsen.