Fortsæt til indhold

Missionen er fuldført

HIF¿s divisionsreserver er tilbage i Københavnsserien - hvem skal træne holdet?

Arkiv
ebohvidovreavis.dk

- Det var min opgave at føre holdet tilbage i Københavnsserien, og den opgave er nu løst, lød det fra Peter Lassen, da oprykningen var kommet i hus. - Da jeg fik pålagt opgaven, var jeg lidt i tvivl om, at stangen måske var sat lidt for højt, men spillerne har vist, at de kunne matche det ambitiøse mål, og vi er alle rigtig galde for at være kommet i mål... - Nu holder vi ferie, og så skal jeg til møde omkring holdet på fredag, hvor vi så finder en afklaring på, hvem der skal stå i spidsen for holdet til efteråret. Vi skal nyde vores succes, og stor kredit til de spillere, der har båret det hele igennem fra serie 3 og til Københavnsserien... - Vi sluttede af med en smal 5-4 sejr ude mod Frem. Vi kom foran 2-0, som holdt til pausen. Et hurtigt mål til 3-0 sendte os på en tidlig sommerferie, for pludselig stod det 4-4. Lucas Knudsen sikrede målet til 5-4. De øvrige mål blev sat ind af Christian Schmidt med to mål, og et hvert til Mahmud Suleiman og Jacob Larsen... Oprykningen blev sikret, da Brønshøj midt i ugen blev sendt til Tingbjerg med et smalt 2-1 nederlag. Christian Schmidt bragte HIF i front tidligt i kampen, hvor han satte hovedet på et godt indlæg fra Mahmud Suleiman... - En udvisning og 10 spillere på banen betød pres på Hvidovres bageste kæde. Et meget passivt forsvar så på, da Brønshøj af to gange fik udlignet. Det var efter frispark, hvor HIF ikke holdt organisationen og slet ikke hjalp målmand Matthias Djernæs, der havde reddet i første omgang. Pludselig stod Brønshøj med initiativet, og HIF med udfordringerne. Der blev dog kæmpet godt for sagen og stille og roligt åd HIF sig tilbage i kampen og chancerne. Emil Vatani blev match-winner, da han efter en god kombination med Mahmud Suleiman sendte bolden hårdt og præcis i nettet. Christian Schmidt burde have scoret mindst et mål yderligere, men havde ikke skarpheden i den fase.

Emil Vatani har været en af de bærende kræfter i sin første halvsæson i HIF.
Hif¿s 2. hold sikrede oprykning mod Brønshøj ved at vinde 2 - 1 i tirsdags.