Uafgjort i tæt affære
Herreholdet fik det første point - damerne har det svært
Birkerød nåede sidste år sæson en top 4 placering og dermed en plads i slutspillet, Efter to runder mod henholdsvis sølvvinderne fra Gentofte og bronzeholdet fra Helsingør, var der lagt op til endnu en svær kamp. Der var elitedivisionsdebut til hele to spillere på Hvidovres hold. Unge Andre Göransson var hentet ind, som erstatning for den skadede Jimmy Wallin og træneren, Thomas Skouboe, trak selv i kamptøjet. Singlerne gik desværre ikke helt så godt som håbet. Skarpheden hos modstanderne er i elitedivisionen lige en kende bedre, end hvad Hvidovre spillerne er vant til. Kun Mikkel Paludan kunne i 3. single trække sig sejrrigt ud af sin kamp. Således var stillingen 3-1 til Birkerød. Derfor var der påkrævet to sejre i doublerne, for at Hvidovre for første gang i denne sæson kunne komme på tavlen. Andre Göransson og Mikkel Paludan leverede i den første double en solid præstation og vandt 6-2 6-1 over sølvvindere fra det nyligt afviklet danske mesterskab i double, og det var derfor op til Thomas Skouboe og Nicolai Ferrigno at sikre uafgjort. Det skete efter en noget tæt affære, dog med Hvidovre parret med momentum langt største del af kampen. Sejren kom i hus med 7-6 og 7-5 og dermed fik Hvidovre det første point i tre forsøg i elitedivisionen. Næste lørdag venter der en meget svær udekamp - når KB (de danske mestre) tager imod Hvidovre på Peter Bangsvej. Hvidovre Tennis¿ damehold i elitedivisionen var lørdag i kamp for anden gang i denne sæson. Sidste runde blev det til en ordentlig øretæve mod Team Gentofte, og også dagens modstander var frygtet. Holdet skulle nemlig op i mod Birkerød, der blandt andet har Karen Barbat (dansk mester, og nr. to på ranglisten efter Caroline Wozniacki) på holdet. Og det blev som ventet også en meget svær opgave. Holdet måtte se sig besejret med 5-1, men opløftende var især Sille Tranbergs indsats i 3. single og Liridona Murati¿s sejr i 4. singlen. Hvidovre har et meget ungt damehold, der nok skal blive spændende at følge. Sidste kamp før sommerferien er lørdag mod KB¿s danske mestre på udebane.ebo