Kanonsucces med kanoture
Arkiv
Sidste år var der udsolgt flere dage før afgang til alle VisitVejles kanoture ned ad den genslyngede Vejle Å.
Så det kan være en god idé at være ude i god tid, hvis man vil med på en af årets ture, som finder sted den 14., 15. og 16. juli med biolog Per Høgsberg som guide.
Turen starter ved Tørskind Bro og slutter ved Knabberup Sø. Herfra kører bussen deltagerne tilbage. Det koster 600 kroner for en kano, som har plads til tre voksne eller to voksne og to mindre børn.