VM for par
Der vil være spillere fra hele verden når der den 22. juni afholdes VM i Lunderskov Krolf Klub
Arkiv
Lørdag d. 22. juni er Lunderskov Krolf Klub vært ved VM i par. Der er potentiel deltagelse fra alle afkroge af verden, hvor der spilles Krolf. Oftest vil det være begrænset til Europa.
Spillet foregår på Klubbens område ved Lunderskov Hallen. Der spilles fra klokken 9.00 om morgenen til sidst på eftermiddagen, hvor vinderne bliver fundet. Dagen slutter med middag og præmieoverrækkelse.
Alle er velkomne til at se på og samtidig få et indtryk af, hvad Krolf er - et hyggeligt spil for alle aldre.