Fortsæt til indhold

Hjerneskadecenter opkaldes efter kendt "nøfling"

Det nye hjerneskadecenter i Nybøl skal hedde Gelerts Gård

Arkiv
Arkiv

Det nye hjerneskadecenter i Nybøl skal hedde Gelerts Gård.
Det blev afgjort i en navnekonkurrence, som blev vundet af den kreative vinder er Anette Haxholm Daugaard, myndighedskonsulent i forvaltningen Social og Sundhed.
Det nye navn blev afsløret af socialudvalgets formand Jørgen Jørgensen ved en lille højtidelighed tirsdag eftermiddag ved indgangen til Sundeved Ældrecenter i Nybøl, der skal ombygges, inden stedet den 13. september indvies som Gelerts Gård – Sønderborg Kommunes Center for Erhvervet Hjerneskade. Navnet Gellert er måske ikke kendt af alle.
"Han er Johannes Sophus Gelert og han er nok den ?nøfling?, der har fået størst anerkendelse i USA, som han emigrerede til i 1887 og her fik han stor succes og anerkendelse som billedhugger. Han var meget aktiv og det er en af grundene til, at jeg synes det er oplagt, at han skal lægge navn til det nye Center for erhvervet hjerneskade. Her bliver der masser af aktivitet og de mennesker, der får en hjerneskade skal også selv være aktive i deres genoptræning," fortæller Anette Daugaard.
Hans far var møller og teglværksejer i Nybøl, men det var ikke noget for Sophus. Efter skolegang i Nybøl og Flensborg blev han uddannet modellerer og billedhugger i 1875 på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Senere slog han sig ned i Chicago. Et af hans mest berømte værker er ?The Struggle for Work?, som forestiller fattige mænd og kvinder, der samles uden for en rig arbejdsgivers hus for at bede om arbejde. Skulpturen blev udstillet på Verdensudstillingen i Chicago i 1892.
Men succes varer ikke evigt, og Johannes Gelert endte sine dage fattig, svagtseende og invalid og døde i Brooklyn i New York i 1923. Hans værker kan bl.a. ses på kunstmuseerne i Aarhus og Aalborg.