Kvickly-avisen er grøn
Kvickly har kunnet sætte det eftertragtede Ecolabel mørke på sin tilbudsavis
miljø Kvickly sætter i øjeblikket ekstra fokus på miljø og økologi – og det er netop blevet honoreret. Kæden har som en af verdens allerførste dagligvarekæder opnået EU’s skrappe miljømærke, Ecolabel, på den ugentlige tilbudsavis. Ecolabel-blomsten vil fremover pryde bagsiden af Kvicklys tilbudsavis, og det gør Kvickly til én af verdens første dagligvarekæder, som sætter fokus på en markant grønnere produktion af tilbudsaviser. Blomsten hjælper forbrugeren med at spotte særligt miljøvenlige produkter af høj kvalitet, og for at opnå mærket har Kvicklys tilbudsavis været igennem en grundig certificeringsproces. Ecolabel skal blandt andet sikre, at forbrugerne har adgang til troværdig viden om virksomheders og produkters påvirkning af miljøet. For Kvickly, en del af Coop-koncernen, er det et naturligt valg. Kæden præsenterede for nylig sin nye tilbudsavis, der ud over at være mærket med EU-blomsten også er blevet reduceret markant i sidetal. Fokus på madspild og øko-varer Kvickly har samtidig styrket sit fokus på ansvarlighed på en række andre områder. En ny kampagne har for eksempel gjort det meget lettere for kunderne at undgå madspild. Og Kvickly støtter forbrugere, der ønsker at handle mere økologisk, med store månedlige prisnedslag på økologiske varer. "Vi er ved at skabe det, vi kalder 'Det Ny Kvickly'. Konkret betyder det, at vi fremmer ansvarlighed blandt andet i form af mere økologi, flere tilbud på frugt i stykvis – og altså også en af verdens første tilbudsaviser med EU's Ecolabel," siger Kvicklys kædedirektør Jesper Faurholdt.