Fortsæt til indhold

Fif til den tredje alder

Gode råd til brug af velfærdsteknologi

Arkiv
Louise Ritter

Bare fordi man er lidt oppe i årene, behøver man jo ikke at være teknikforskrækket - og heldigvis for det.
Ellers ville flere af de 15 deltagende virksomheder ved sidste uges åbent hus-arrangement på Esbjerg Sundhedscenter få det svært. De præsenterede nemlig noget af den sidste nye teknologi, hvis formål er at hjælpe fremtidens ældre til at kunne klare sig selv længst muligt.
Esbjerg Kommune var ophavsmand til det åbne arrangement, der blandt andet gjorde de fremmødte klogere på alt fra pilleæsker med alarm, til toiletter med indlagt skyl, robotstøvsugere, medicinure og pæne alternativer til en kedelig hospitalsseng.