Fortsæt til indhold

Kom og smag på Hvidovres sommer

Arkiv
Arkiv

Over hele landet forbereder biavlere og gartnerier sig på at præsentere årets høst af nyslynget honning og friske danske jordbær i butikscentre og gartnerier på lørdag den 29. juni. - Er der noget som nyplukkede, solmodne jordbær, der bringer tankerne på den danske sommer? Det skulle da lige være nyslynget honning, siger AMMI STEIN PEDERSEN. - Sammen udgør de to afgrøder nærmest en himmerigsmundfuld, den nyslyngede forårshonning har netop den fine og harmoniske smag, som står så godt til smagen af danske jordbær. Husk samtidig, at jordbærrene ikke kræver så meget honning, den er et bedre sødemiddel end sukker og indeholder tilmed flere langt gavnlige stoffer. Her i Hvidovre stiller Hvidovre Biavlerforening op på lørdag kl. 10.00 til 15.00 i Hvidovre C, (Stationscentret) med honningen og Super Best leverer de røde jordbær. Ligeledes har man en stand i Frihedens Butikscenter, så der blive mulighed ¿i begge ender¿ af Hvidovre for at få en smagsprøve og se levende bier på nært hold - bag glas, naturligvis. - Der bliver selvfølgelig også lejlighed til at få en bisnak, og måske lige få det sidste incitament til at komme i gang som biavler, - dem kan vi ikke få for mange af, slutter Ammi Stein Pedersen.

Den lokale biavlerforening glæder sig til at præsentere årets høst.