Fortsæt til indhold

Havnefest i Østby Havn

200 gæster til havnefest

Arkiv
Arkiv

Skibby Bådlauget Arne og Jørgen afholdt havnefest lørdag den 15.juni, dels for at give publikum en oplevelse ved Fjorden, dels til støtte for vedligeholdelsen af Arne og Jørgen jollen. Der kom 200 gæster, der i løbet af to timer fik spist sig gennem ål, rejer, Østbypandekager og dertil et velskænket glas øl. Der blev sejlet tre ture med Arne og Jørgen jollen ud til bådlejet ved Skovgærdet mod Eskilsø. Skipper på turene var Niels og Bill. Om aftenen var der gallamiddag for 75 mennesker med god mad og levende musik. Der måtte ydes en ihærdig indsats for at holde teltet på plads under en mindre regnstorm, men det er en del af charmen. Fra kl. 20 klarede vejret op, og det blev en meget smuk aften. Det blev et dejligt arrangement med stor hjælp fra lokale kræfter. Arne og Jørgen lauget siger tak både til alle gæster og til dem der stod bag og hjalp til.