Fortsæt til indhold

Store Nørd fyrer op under naturvidenskaben

Arkiv
Arkiv

De to kendte Store Nørd værter Emil og Kåre byder på masser af naturvidenskabelig underholdning den 29. juni i Universe parken. Store Nørd vil i deres show kl. 14 bl.a. bruge Vortex kanoner. Inden da fra kl. 10-14 kan gæsterne deltage i en workshop, hvor de kan bygge deres egen Vortex kanon med simple midler. Alt hvad der skal bruges er en spand, en pose og tape, og med det skal man forsøge at lave kanonen så kraftfuld som muligt.
Men hvad skal der egentlig til for at skabe den bedste trykbølge? Hvordan lave man overhovedet en kanon ud af en spand og en pose? Og hvad med design? Skal Vortex kanonen udsmykkes med sigtekorn og håndtag?
Workshoppen foregår sideløbende med parkens vandraket workshop.
Store Nørd går på scenen i parkens eventtelt kl. 14, hvor gæsterne kan se frem til masser af naturvidenskabelig underholdning. De vil bl.a. benytte sig af Vortex kanoner. Sammen med de kanoner gæsterne har bygget i dagens workshop bliver der lagt op til masser af kraft, trykbølger og spænding.
Emil og Kåre stiller begge op til autografskrivning efter showet og deltager også i parkens RaceRoom konkurrence.