Fortsæt til indhold

Gode ideer til Holsteds læseheste og bogorme

Biblioteket i Holsted inviterer på lørdag til litteraturcafé

Arkiv
Dorthe Andresen

Hvis man endnu ikke har fundet ud af, hvilke bøger, man kunne tænke sig at kaste sig over, når sommerferien står for døren, så er der råd for det.
For lørdag den 29. juni inviterer Holsted Bibliotek til litteratur-cafe.
Her vil man kunne høre om nogle af de af forårets nye romaner og krimier, som kan findes på hylderne på Holsted Bibliotek.
Arrangement foregår mellem klokken 10.30 og 12.30, hvor man også vil kunne få information om relevante rejsehåndbøger og beskrivelser.
Så der er i den grad fokus på bøger til sommerferien.
Derudover vil man også kunne høre nærmere om e-bøger eller lydbøger til strandtasken.
Alle er velkomne. Der er gratis adgang til litteraturcaféen, og biblioteket står klar med kaffe og kage.