Tillykke med de 30 år
Erling Groth - medstifter af Hvidovre Nærradio - ønsker fødselaren tillykke
- Ambitionen var en demokratisering af mediebilledet. Og TV-Avisen kunne rapportere at Hvidovre Nærradio/Station 1 brød DR¿s monopol på radiospredning den dag, husker Erling Groth, der var medstifter af Hvidovre Nærradio: - Det begyndte med kritisk journalistik og lokale nyheder. Men ¿pladevenderi¿ blev hurtigt en del af buketten. På den måde kom de helt unge til orde. Fra Talking Heads til Michael Jackson.. Og så kom der radiobingo med Peter Belli som vært. Han boede dengang på Greve Allé... Godt og ondt - De sidste 20 år har pensionistgenerationen (med al respekt) domineret radioen - både programmerne - og musikvalget. Man har forsøgt at holde den lokaljournalistiske fane højt. En særlig religiøs interesse er også blevet formidlet af enkeltpersoner og er dermed blevet en del af stationens image - på godt og ondt. Andre radioer, som Radio Ballerup, har valgt at rendyrke 60¿er, 70¿er og 80¿er musikken, som deres profil. Den lytter jeg mere til i dag. Det stærke trykte medie - Hvidovre Avis - har fortsat gennem de 30 år været førende med en kritisk journalistik. Og i dag har de netbaserede medier som Facebook stigende betydning for en lokal debat og information via f.eks. pc og iPhone, slutter Erling Groth, den gamle hippie... oas