Sinne Eeg sammen med Mads Kjølby Trio
Hvidovre Musikråd byder på koncert med nogle af Danmarks bedste jazzmusikere
Der er lagt op til ægte intim caféstemning. Kom og få en god plads, dørene åbnes kl. 19.00. Sinne Eeg og Mads Kjølby har optrådt sammen ved flere lejligheder og repertoiret er typisk funderet i den store amerikanske sangbog krydret med enkelte originale kompositioner. Det er med andre ord vokaljazz af bedste skuffe når dansk jazz¿s ukronede dronning sammen med Mads Kjølbys trio swinger sig igennem et genhør med nogle af jazzens evergreens. Sinne Eeg har en af de bedste stemmer i dansk jazz. Hun er en efterspurgt solist med diverse orkestre og hun har udgivet fem albums - senest ¿The beauty of sadness¿ fra 2012. Hun har desuden høstet flere priser bl.a. DMA (best jazz vocal album 2007 + 2010). Mads Kjølby har udgivet to cd¿er med sin egen kvartet - senest Detour fra 2010. Derudover har han medvirket på over 30 cd¿er med danske og internationale artister og turneret verden rundt. Han er uddannet fra Musician¿s Institute i Los Angeles og fra Rymisk musikkonservatorium i København og har spillet/indspillet med DR bigband, Tivolis Bigband, underholdningsorkestret, Ed Jones (Incoqnito, US3) og New York Voices og mange mange andre. Med i trioen er hans faste bassist, Morten Ankarfeldt, der er kendt fra ¿Mais Uma¿, Bentzon Brotherhood o.m.a. og trommeslageren Snorre Kirk, der er aktuel med en prisbelønnet solocd og derudover spiller med navne som Sidsel Storm og Magnus Hjort. Billetter à kr. 100,- + billetgebyr kr. 20,- kan købes på billetlugen.dk eller på HvidovreBibliotekerne. Arrangør er Hvidovre Musikråd.