Pige ramt af hardball-kugle
Mette Henriksen
En teenage-pige blev mandag eftermiddag ramt af en hardball-kugle udenfor Aabæk Efterskole.
Offeret har overfor politiet tilkendegivet, at skuddene højst sandsynligt kom fra en grøn Audi, formodentligt en A6er, som havde flere passagerer med om bord.
Knud Reinholdt fra Aabenraa Politi fortæller i den forbindelse, at der tidligere er blevet skudt på passanter ud fra en bil i Aabenraa området.
"Men derfor er det ikke sikkert, at det drejer sig om de samme gerningsmænd. Pigen har fået sig et kraftigt blåt mærke på armen, og udover det, så er det også en voldsom oplevelse at blive beskudt på den her måde, når man færdes udenfor. Det skal de ikke have lov til," siger Knud Reinholdt, som gerne hører fra eventuelle vidner til episoden.