Fortsæt til indhold

Fik både sølv og bronze

Orienteringsløberne fra HTF fik et par medaljer på Fanø

Arkiv
Arkiv

Det blev ikke til den store medaljehøst til orienteringsløberne fra OK-HTF i Haderslev ved DM-sprint i Nordby og DM-ULTRALANG i klitterne på Fanø.
Det største "lyspunkt" i weekenden var den hjemvendte Jakob Physant, som blot var 16 sekunder efter bronzemedaljen i sprinten og 57 sekunder efter guldet i klassen H-35-39 år. Senere erobrede Jakob Physant så bronze i ultralang blot 2½ min. fra sølvmedaljepladsen.
Maja Alm vandt sølv i klassen D-21-34 år ved DM-sprint blot seks sekunder efter guldet, som gik til Emma Klingenberg fra Fåborg - Maja pådrog sig senere en skade, men gennemførte i en tid som rakte til den utaknemmelige fjerdeplads hos de stærke danske kvinder.
Af andre gode resultater skal nævnes, at Camilla Bevensee i klassen junior D-17-20 år i sprint fik en femteplads blot 21 sekunder efter bronzen.