Havde fortjent mere
Vardes herrer måtte nøjes med 2-2 efter en flot indsats
I flot forårsvejr på Sydbank Stadion i Varde, fik Vardes herrer et fortjent point i kampen mod Svendborg.
Varde pressede fra kampens start fynboerne, og allerede efter 11 minutter kom Varde foran efter flot kombinationsspil. Bolden endte hos Vardes Jack Holt der fra midten af straffesparksfeltet kunne gøre det til 1-0.
Derefter fulgte endnu nogle chancer, men stik imod spil og chancer fik Anders Staldgaard efter et par fikse træk muligheden, og fra kanten af straffesparkfeltet sparkede han flot bolden op i det ene hjørne til stillingen 1-1 efter 21 minutter.
Det slog dog ikke Varde ud af rytmen, og efter 33 minutter fik Svendborg ikke headet bolden ud af feltet, og den endte hos Simon Matras, der kunne skubbe bolden ind over stregen til Varde føring ved pausen.
Efter pausen fortsatte Varde med at dominere, men 10 minutter før tid fik Varde en spand kold vand i hovedet.
Et hårdt frispark ind mod mål blev rettet af, af Jonas Hvilsom, som kunne udligne.
Det gav 10 minutter med tjubang fodbold i begge ender, og for nogle af Vardes unge spillere så det ud som om kræfterne slap op, og man var bange for at miste det ene point. Kampen sluttede derfor 2-2.
Tilfreds træner
Efter kampen var Vardes træner Jørn Bach tilfreds med det ene point.
"Det er vores fortjeneste, at Svendborg ikke kom ind i kampen," fortæller han.
Jeg synes, vore spillere gjorde det rigtig godt, men jeg kunne godt mærke til sidst, at kræfterne var ved at slippe op. Selvfølgelig ville vi gerne have haft alle tre point, men alle point er kærkomne lige nu," tilføjer han.
Selvom der stadig er nogle point op til redningen, så er Jørn Bach optimist.
"Vi skal nok få flere point. Vi har blandt andet de to bundhold Sydvest og Ringkøbing på hjemmebane, og de kampe skal vindes," fortæller han.
Allerede i weekenden gælder det dog den næste kamp. Det er ude mod Skovbakken.
"Det bliver en kamp, hvor jeg lægger taktikken ud fra banens beskaffenhed. Det er en meget eleding bane, så det bliver noget med lange bolde. Men uanset hvad, så er udgangspunktet tre point, " slutter Jørn Bach, som roser spillerne for deres præstation.