Danmarkshistorien set gennem køgensisk optik

UDGIVELSE: Køge har fået sin egen fremtrædende plads i en omfattende og yderst ambitiøs fortælling om afgørende begivenheder og strømninger i Danmarkshistorien fra 2. verdenskrig og frem til nutiden gennem forfatteren Katrine Marie Guldagers familiekrønike, som nu er nået til det tredje bind.
Det har fået titlen "Den ny tid", og det efterfølger bøgerne "Ulven" og "Lille Hjerte" om søskendeparret Leonora og Henry og deres familie i Køge. Og Køge er ikke tilfældigt valgt som ramme til den dramatiske fortælling, forklarer forfatteren.
- Køge er en typisk dansk købstad med gågade, havn og kirke tæt på torvet, så den har de elementer, jeg gerne vil bruge til rammen om historien. Jeg har valgt den, dels fordi det er en smuk by, dels fordi den har den fordel, at jeg ikke kender den alt for godt men alligevel lidt. Det er tilstrækkeligt til at skrive realistisk om den, uden at det kommer for tæt på mig, som Hillerød eksempelvis ville gøre, forklarer Katrine Marie Guldager, der selv har boet en årrække i Hillerød.
Hun understreger, at mens historien og Køgeborgerne i den er ren fiktion, så er rammerne realistiske.
- Jeg har gået flere ture i Køge for at få en fornemmelse af stemningen i byen, fortæller forfatteren, der også har besøgt Køge Byhistoriske Arkiv flere gange i forbindelse med sin research - og i øvrigt har et glimrende samarbejde med arkivleder Birte Broch.
- Det skal være så realistisk, som det kan lade sig gøre. Birte Broch har læst manuskripterne igennem til alle tre bøger, og det er lykkes hende at finde fejl hver gang, fortæller Katrine Marie Guldager med et smil.
For eksempel havde forfatteren i en bog fået placeret nogle gamle æbletræer i boligkvarter, der var nybygget i perioden for bogens handling, mens hun i en anden forbindelse skrev om lejligheder på en vej, hvor der ikke var byggeri af den karakter på den tid, og her var der altså hjælp at hente fra historikerens lokalkendskab til Køge før i tiden.

Flere nedslag i historien

Seriens tredje bind foregår i 1967, og Katrine Marie Guldager kan allerede nu afsløre, at det fjerde nedslag i historien om den køgensiske familie kommer til at foregå i 1972. Historien vokser, som den slags har en tilbøjelighed til at gøre, og de planlagte otte bøger er formentlig næppe tilstrækkeligt til at rumme historien, som den udvikler sig.
- Jeg synes blandt andet også, at der er brug for et bind i 1976, og jeg er ikke sikker på, at jeg kan nøjes med otte bøger. Jeg bliver ved, så længe personerne har liv og har noget på hjerte, fortæller Katrine Marie Guldager.
Med minimum otte bøger og formentlig snarere 10-12 bind i serien, så udgør Køgesagaen en enorm satsning for forfatteren, som ikke mindst derfor må glæde sig over god modtagelse af alle tre bøger hos både anmeldere og læsere. For eksempel giver Bjørn Bredal den seneste bog fem hjerter (af seks mulige) i Politiken og kalder de tre første bøger i serien for "en smukt afrundet, forklaret, humoristisk og uhyggelig trilogi om familien fra Køge".

Store forandringer

- Jeg bruger 10 af mine bedste skriveår på denne historie. Jeg synes, at der er sket så utroligt meget med Danmark og danskerne fra 50'erne og frem til nu, og serien her er et forsøg på at finde en form, der kan rumme de store forandringer, forklarer hun.
- Jeg har valgt at fokusere på de ting, der har forandret Danmark. Der er nogle ting, der ikke er til at komme uden om som kollektivbevægelsen og kvindekampen, og det næste bind kommer netop til at handle om kollektiverne, fortæller Katrine Marie Guldager, som i senere bind blandt andet også har til hensigt at komme omkring 18. maj-urolighederne i København i 1993 og krigen i Afghanistan i de senere bind - hele vejen oplevet gennem den udfordrede Køgefamilies øjne.
Seriens læsere kan se frem til en bog om året - mindst fem år endnu og altså i hvert fald så længe, Katrine Marie Guldagers personer har noget på hjerte.


Fakta
Katrine Marie Guldager debuterede i 1994 med digtsamlingen "Dagene skifter hænder", og hun er blandt andet også kendt for novellesamlinger som "Kilimanjaro" og "Nu er vi så her". Desuden modtog hun Kritikerprisen i 2004 for novellesamlingen "København".
Hun har blandt andet også skrevet en række børnebøger og senest altså de første tre bind i sin familiekrønike; "Ulven", "Lille Hjerte" og "Den Ny Tid".