Fra mudderpøl til paradis

Fra Avedøre til Dyrehaven Anlægget strækker sig nede fra Avedøre op til Utterslev Mose og videre via Gladsaxe til Dyrehaven og fungerede frem til 1920, hvor det mistede sin militære betydning som følge af politiske beslutninger samt den artilleristiske og teknologiske udvikling under første verdenskrig. Indtil 1960¿erne var der ikke offentlig adgang til mange af anlæggene, der langsomt groede til; men i disse år lægges mange kræfter og kroner i at vække befæstningen til live igen, så publikum kan opleve det kulturhistoriske monument og områdets natur. En ny bog virker som en slags guide til både historien og naturen, rigt illustreret med kort, fotos og tegninger. Stykke for stykke beskrives anlægget med oplevelser f.eks. på Avedøreafsnittet. Den Danske Front Den danske vestvold blev opført på lidt over fire år sidst i 1800-tallet. Den lange vold blev anlagt i en svag bue, så forsvarerne med kanoner og andet skyts fra kaponierer kunne bestryge voldgraven på fjendesiden i en længde på 1.000 alen [næsten 630 meter], såfremt modstanderen med små både om sommeren eller gående på isen om vinteren forsøgte at storme anlægget. Vestvolden var kendt i udlandet og var for sin tid et beundringsværdigt bygningsværk med voldgrave, skytsstandpladser, magasiner og underjordiske gange - og med en for fjenden skjult jernbane bagved volden. Helheden blev i dansk militær sprogbrug kendt som Den Sommerfeldtske Front og på internationalt plan: Den Danske Front. E.J. Sommerfeldt havde løst opgaven med fremsynethed og samtidig med en klog økonomi til det vældige arbejde. Selvom Vestvolden blev nedlagt i 1920, blev den dog anvendt til øvelser og opmagasinering af forskellige militære ting og sager frem til 1963. Voldpunkt 2 Kaponieren (bunkeren) i Voldpunkt 2 har en særlig historie at fortælle. Herfra fandt i sommeren 1902 den eneste prøveskydning fra en kaponiere nemlig sted. I forbindelse med forsvarskommissionens arbejde, ønskede man en opvisning i Avedøreafsnittet fra denne kaponiere. Kaponierens skudretning gik ned mod Køgevej, og på afstandene 100, 200, 300, 400, 500, 600, 700, 800, 925 og 1.000 alen [63-627 meter] var opsat målfigurer. Målene stod op ad siderne og på små flåder ude på tværs af vandgraven. På hver af de opremsede afstande var opsat 30 figurmål således: 12 stående, 12 knælende og 6 liggende »fjendske« skytter. Der blev over to omgange skudt med kaponierens 75 mm kanon, to mitrailleuser og to rekylgeværer samt en 9 cm stålkanon i feltlavét, en hjælpeflankeringskanon, der stod på rampen imellem volden og kaponieren. Efter første skydning var fjenden således formindsket til en tredjedel og efter anden skydning måtte fjenden betragtes som helt nedkæmpet. Voldstykke II-III Paradislejren, anlagt på et stykke af Paradisgårdens jord, blev i 1896 opført under ledelse af kaptajn C.F. Cranil og lå mellem Vestvolden og dér, hvor Avedøre Stationsby ligger i dag. C.F. Cranil var chef for det nyoprettede 12. Fæstningskompagni, som oprindelig var indkvarteret i Ejbylejren mod nord, og derfor skulle mandskabet tilbagelægge en mil [7½ kilometer] for at komme til skytset hernede på Avedøreafsnittet. Lejren, blev anlagt på den bare græsmark og bestod i begyndelsen udelukkende af lærredstelte. Da sommerhalvårene sidst i 1800-tallet var særdeles regnfulde, måtte soldaterne tåle at vade i mudder op til anklerne. Fæstningskompagniet var tildelt Vestvoldens sydligste del, Avedøreafsnittet, som fast ansvarsområde. Officererne fra Paradislejren fik nogle ledige værelser til samlingsrum på Paradisgården, hvor opsynsmanden til den sydlige del af enceinten og Avedørebatteriet også havde sin bolig samt kontor. Efterhånden som årene gik, fik den driftige kaptajn Cranil sat en flot lejr op med barakker, brønd, borde og bænke, træer og buske, blomster m.v. til en fredsstyrke på 120 mand. Kaptajnen betalte delvist beplantningen af egen lomme, og en læge fra generalkommandoen gav udtryk for, at lejren var gået fra »at være en mudderpøl til et paradis«. Følelsen af, at kompagniet selv havde bygget lejren, gjorde det til en æressag at holde den ren og ordentlig. I august 1914, da sikringsstyrken blev indkaldt, voksede lejren så den kunne rumme op til 700 mand. Da fæstningsartilleriet i 1920 blev ophævet ved lov, blev Paradislejren året efter overdraget til civile formål som husvildeboliger for 16 mindrebemidlede familier samt feriekoloni om sommeren for fattige arbejderes børn. I 1930¿erne blev den revet ned, hvorefter feltet lå brak til op i 1960¿erne, da der blev bygget boliger på området. Paradis Batteri På Vestvolden var der fra begyndelsen anlagt ti faste kanonbatterier, som havde til formål at nedkæmpe fjenden på afstand - et af dem var Paradis Batteri. Batteriet blev sammen med Paradislejren opført på Paradisgårdens jorder, heraf navnene, og batteriet havde fire standpladser til 12 cm pjecer under åben himmel. I fredstid var kanonerne opmagasinerede i de såkaldte artillerimagasiner, store ladebygninger, som lå i nærheden af, hvor kanonerne skulle bruges. Dermed var skytset ikke udsat for vind og vejr. Fra voldgaden fører ramper op til de enkelte kanonstandpladser. Standpladserne er adskilt af travérser [jordvolde] for at hindre ildspredning mellem pjecerne samt at beskytte mandskabet imod både trykbølger og sprængstykker fra fjendtlige granatnedslag. I midten af batteriet findes det godt beskyttede underjordiske ammunitionsmagasin, og her nede fra fører en hånddrevet ammunitions-elevator op til den venstre luge i magasinets øverste etage. De to øvrige luger er til forhåndsammunition, altså den ammunition, som skal være klar til hurtig ildåbning. Paradis Batteri havde fire kanoner og et krudtmagasin - otte-kanoners batterier havde to krudtmagasiner. Avedørelejren Opførelsen af Københavns befæstning i tiden 1885-94 kostede i alt 35.534.330 kroner og 31 øre. Forsvaret mod vest bestod af en vold med voldgrav - i dag kendt som Vestvolden - der løb fra Kalveboderne i syd til Utterslev Mose i nord. Avedørelejrens historie er uløseligt forbundet med denne del af Københavns dengang moderne befæstning. I udkanten af Avedøresletten og syd for den gamle landsby Avedøre findes Avedørelejren. Hærloven fra 1909 dannede baggrund for opførelsen af den, og den ligger 750 meter bagved Voldpunkt 4. Lovbestemmelsen fordrede en større hærstyrke på Sjælland, hvor den skulle trænes i fire nye uddannelseslejre, og én af disse lejre blev Avedørelejren med et højt arkitektonisk stade. Arkitekt H. Bojsen-Møller var begejstret for ældre dansk kasernebyggeri og havde foretaget indgående undersøgelser af navnlig Kastellet i København. Avedørelejren blev opført i årene 1911-13 til en pris af 678.997 kroner og 62 øre, men undervejs blev byggeriet forsinket af en del arbejdsnedlæggelser. Lejren blev bygget til at rumme en feltartilleriafdeling med hestestalde i nederste etage. De fire kompagnier, hvert med 112 menige og otte befalingsmænd samt tilhørende officerer, fik således en moderne udstyret kaserne, bl.a. med egen badeanstalt. Der var også smedje, så hestene kunne få nye sko, infirmeri til syge soldater, fægtesal, kostforplejning samt officersmesse med vinkælder. Sergenterne og korporalerne havde adgang til indendørs wc¿er, mens underkorporalerne og menige besørgede deres nødtørft i udendørs latriner. Siden 1913 har Avedørelejren været hjemsted for bl.a. fæstningsartilleriet, raketafdelingen og uddannelsen af hærens mekanikere, og tyskerne benyttede lejren under anden verdenskrig. En lærer på den nærliggende Avedøre Skole udnyttede sit loft til at skjule illegale papirer, og fra loftvinduerne kunne han i hemmelighed fotografere tyskernes færden på kaserneområdet. I 1996 forlod forsvaret Avedørelejren, som nu rummer museer, private boliger, vandrerhjem og har en filmby - Danmarks svar på Hollywood.