Lassen skældte ud
Det blev en dag på kontoret for HIF¿s divisionsreserver
- Men det blev ikke en god kamp, selvom vi vandt så sikkert, kommenterede træner Peter Lassen. - Vi tog lidt for let på opgaven og gik ned i deres tempo, og det kunne jeg bestemt ikke leve med. Vi førte 3-0 ved pausen på mål af Chris Lindskov, Emil Vatani og så et selvmål, men jeg måtte lige skælde ud i pausen for lige at sætte nogle ting på plads. Det handlede om attitude og indstilling, og det hjalp. Det var en kamp, som vi burde have vundet langt større, da vi havde mulighederne for det, men en sejr på 6-1 er da også til at leve med. Vi må aldrig glemme at holde fokus og spille den slags bold, vi er gode til... - I 2. halvleg viste vores topscorer Christian Schmidt, at han stadig har det i støvlerne. Han scorede to mål, og så kom Patrick Lerager også på tavlen... - Han er jo en dygtig spiller med et stort potentiale, og ham skal vi have meget mere ud af... - Det ser fornuftigt ud i vores række, hvor vi ligger lunt på 1. pladsen. Der resterer fire kampe, hvoraf vi har tre på hjemmebane. Vi møder Skjold på torsdag kl. 19.30 og har så kamp igen på søndag kl. 11.45, hvor Brønshøj kommer på besøg. Begge er gode modstandere, hvor der ikke er plads til at tage for let på opgaven. Vi skal vinde vores egne kampe..