- Vi er kommet ind i varmen...!
Fjernvarmen har holdt sit indtog i Hvidovre
Birgit Svendsen og Per Jensen har boet 30 år i deres 99 m2 hus på Idrætsvej. I 2011 undersøgte de mulighederne for at udskifte deres luftvarme med fjernvarme. Birgit, som er fra Nordjylland, er vokset op i en familie, der har været tilsluttet fjernvarme lige fra det tidspunkt, hvor muligheden opstod. Derfor havde hun et godt indtryk af netop den opvarmningsform. Birgit og Per fortæller, at deres luftvarme var baseret på et oliefyr, hvor der oven i købet var en 1.200 liter indvendig olietank, som med tiden blev ulovlig. Hvad gør man så? Jo, så tænker Birgit og Per på, at en lille nem fjernvarmeinstallation vil gøre det muligt at indrette huset på en anden måde, fordi fjernvarmeinstallationen giver mere plads. Derfor besluttede de sig for at installere fjernvarme med radiatorer og gulvvarme i hele huset i stedet for de gamle luftkanaler, der var både støjende og støvende. - Det var en større investering, men det er det hele værd, fortæller Birgit og fortsætter: - Det er som at komme ind i et helt nyt hus med en fantastisk komfort - og så er det støjfri varme.. - Da vi har måttet investere i et helt nyt varmeanlæg i hele huset, har vores besparelser ikke været så store som i det tilfælde, hvor vi i forvejen havde haft rør og radiatorer, men vi har da en god besparelse på budgettet, siger Per Jensen smilende... Familien vil på det ¿allervarmeste¿ anbefale fjernvarme over for andre. Skattefri besparelse Ebbe Andkjær har et hus på 72 m2 samt en kælder, der er opvarmet. Han bor på Landlystvej og slog til, da fjernvarmen endelig kom til Holmegårdsområdet. - Vi havde et gammelt gasfyr, som vi med hiv og sving holdt liv i, indtil fjernvarmen kom. Det er et gammelt ønske om at blive koblet til fjernvarmen, som nu er gået i opfyldelse, siger Ebbe Andkjær... Der var ingen problemer med etableringen af anlægget, men i begyndelsen af driftsperioden var der luft i systemet. Dette problem blev dog løst hurtigt af fjernvarmeselskabets folk og der har ikke været problemer siden. - Det er min opfattelse, at vi har fået et meget bedre indeklima, fordi det er blevet meget nemmere at styre og justere varmeanlægget. Det er vi selvfølgelig meget tilfredse med, siger Ebbe Andkjær.. Familien valgte fjernvarme, fordi det var ønsket og fordi fjernvarme er billig, miljøvenlig og nem at styre. Ebbe Andkjær har regnet på økonomien og har sparet ca. 4.000 kr. årligt på varmen og ca. 800 kr. på strømmen - og det er skattefrit! Han vil også klart anbefale andre at gå over til fjernvarme. Nu må vi så se, om andre Hvidovre-familier, der ikke er på fjernvarme, kan se det gavnlige i at overgå til fjernvarme i fjernvarmeselskabets udbygningsområder. red