Fortsæt til indhold

Ansat til turisterne

To medarbejdere hos Erhvervs Forum på Stændertorvet

Arkiv
Arkiv

To medarbejdere skal nu tage sig af besøgende, når de henvender sig på Turistkontoret ved Stændertorvet. Jette Funch og Ebbe Overgaard er blevet ansat hos Erhvervs Forum, der af kommunen har fået opgaven med at drive Turistbureauet og markedsføre Roskilde i resten af Danmark og overfor udlandet, i samarbejde med en række af byens attraktioner, hoteller, restauranter osv. Foreløbig skal kontoret i den kommende højsæson blive i de nuværende lokaler, med indgang gennem det gamle rådhustårn. Her er god plads til at modtage turisterne og præsentere de mange brochurer om Roskilde-områdets mange attraktioner. På et tidspunkt havde kommunen planer om at flytte Turistbureauet hen ved indgangen til Borgerservice, men det er stadig uklart, hvordan og hvornår det kan gennemføres. tk