Tog billeder af dyre biler
Susie Jessen
En vagt fik mandag aften klokken 21.06 øje på en mistænkelig mand, der bevægede sig rundt ved Gl. Strandvej i Kolding og fotograferede biler. Da vagten tog kontakt til manden for at spørge hvad han lavede, forklarede manden, som viste sig at være polak, at han blot var interesseret i store biler. Lokalpolitiet nåede ikke frem til stedet før manden var væk, men opfordrer alligevel alle til at holde et vågent øje med lignende tilfælde. Det har nemlig vist sig, at flere østeuropæiske bander tager billeder af biler, som de så sætter til salg på østeuropæiske hjemmesider. Når de bliver solgt, bliver de så stjålet.