Hans Martin forlader SønderjyskE
SønderjyskE-fløjen Hans Martin Asmussen skifter til TM Tønder
Listen over spillere, der forlader SønderjyskE til sommer, er blevet udvidet med endnu et navn.
Hans Martin Asmussen skifter nemlig efter denne sæson til TM Tønder.
Hans Martin Asmussen har spillet over 100 kampe for klubben, og han er blandt de spillere, der har været længst i klubben. Det seneste år har dog været præget af en alvorlig skade.
LÆS OGSÅ: Svært comeback efter skade
"TM Tønder kom med et godt sportsligt tilbud, hvor jeg kan få meget spilletid på højre fløj. Efter en skadesperiode har det været vigtigt for mig, at finde en klub hvor jeg kommer til at spille igen. I TM Tønder kender jeg mange af spillerne på holdet, da jeg tidligere har spillet med dem i såvel ungdoms- og seniorårene. Det er en klub hvor der er et godt sammenhold og det ser ud til at blive et spændende hold i den kommende sæson," siger Hans Martin Asmussen.
Der har længe været spekulation om fløjspillerens fremtid i klubben, der har kontraktudløb efter denne sæson. Men nu ligger det altså fast, at han skifter til TM Tønder til sommer.