Fortsæt til indhold

Mads Thomsen stopper i SønderjyskE

Forsvarskæmpe og klubveteran forlader SønderjyskE

Arkiv
Mikkel Hansen

Listen over spillere, der forlader SønderjyskE, bliver nu udvidet med endnu et navn.
Mads Thomsen bekræfter over Lokalavisen, at denne sæson bliver hans sidste i klubben:
"Jeg har en ambition om at spille i begge ende af banen og få masser af spilletid. Det kan jeg ikke få garanti for i SønderjyskE, så derfor stopper jeg i klubben," siger Mads Thomsen, der efter en skade for et nogle sæsoner siden stort set kun har spillet i forsvaret.
"Det er vigtigt for mig at komme tilbage i angrebet, og det er skal være nu, inden jeg bliver alt for gammel."
Beslutningen blev truffet i går efter holdets træning.
På trods af hans kun 26 år er Mads Thomsen klubveteran. Han har klubrekorden for flest spillede kampe, og han har spillet for SønderjyskE i hele holdets levetid på nær et enkelt år. Han kom til SønderjyskE, da holdet spillede 1. division i Tønder. Siden flyttede han med holdet til Sønderborg, hvor han har været med til at føre SønderjyskE fra tredje division til ligaens slutspil.
"Det er bestemt ikke sjovt at forlade SønderjyskE efter så mange år. Jeg har været med til at bygge holdet op fra starten, så det er naturligvis trist. Men omvendt er det spændende at tage hul på et nyt kapitel i min karriere og forlade de trygge rammer. Så jeg græder med det ene øje og smiler med det andet," siger Mads Thomsen, der understreger, at han og SønderjyskE skilles uden dramatik.
LÆS OGSÅ: Mads er færdig med skader

Mads Thomsen er nu på jagt efter en ny arbejdsgiver, og geografi spiller ikke den store rolle.
"Hele familien er parat til at rykke teltpælene op, så er jeg meget fleksibel. Derudover har jeg da også en lille drøm om at komme til udlandet. Mine kriterier er, at jeg skal have spilletid i begge ender og have en central rolle på holdet. Min agent har fundet et par klubber i både liga og 1. division, og der er også en udenlandsk klub, der er meget interesseret. Jeg har ikke travlt med at vælge, for det handler om at finde den helt rigtige klub," siger Mads Thomsen.
Han håber at have en aftale på plads med en ny klub i løbet af de kommende par uger.
Mads Thomsen er den ottende spiller, der forlader SønderjyskE efter denne sæson.

De otte spillere og resten af SønderjyskE-holdet spiller i aften sæsonens sidste hjemmekamp i Skansen. Det er kl. 19.30, hvor der er pokalkamp mod Aalborg.