Fortsæt til indhold

Tag med på en historisk tur langs Vestvolden

Vandreforedrag med Søren Østergaard

Arkiv
Arkiv

Vestvolden indgår som et af elementerne i Københavns befæstning, der er bygget mellem 1886 og 1894. Det er en erindring om en særlig periode i danmarkshistorien. Efter nederlaget til Preusserne i 1864 blev det under store uoverensstemmelser mellem højre og venstre besluttet at opføre en stærk landbefæstning og en udbygning af søbefæstningen omkring København. Vestfronten, eller Vestenceinten, udgjorde det københavnske landforsvar mod vest. Dette imponerende 14 kilometer lange fæstningsanlæg, der blev opført 1888 til 1992, løber fra Køge Bugt ved Avedøre i en blød bue vest om Husum op til Utterslev Mose. - Vi mødes kl. 17.00 ved P-pladsen ved Bymuren 101 og herfra går turen igennem den gamle Paradislejr og herefter langs volden til Punkt IV og Poppel Batteri. På vejen skal vi se kaponieren i Punkt IV, militærbroen, batardeauet(dæmning), fredskrudtmagasin samt Poppel Batteri og dets underjordiske magasin. Der vil forhåbentlig være mulighed for at se kaponiere og magasin indvendig og høre om anlæggenes funktion, siger Niels E. Pedersen fra Fritidsbutikken. Turens længde er i alt cirka fire kilometer. Der er indlagt en pause ca. midtvejs. Solidt fortøj anbefales. Foredraget er et foredrag i Foredragsrækken i Avedøre

Søren Østergaard