Fortsæt til indhold

Sydbank sender håndboldungdom på tur

Unge håndboldspillere fra Hjordkær UIF nyder godt at Sydbanks aftale med SønderjyskE

Arkiv
Arkiv

Målene hos SønderjyskE i SE Arena er ikke kun med til at sikre DM i ishockey, men også med til at gøre en forskel for ungdoms- og talentarbejdet i de sønderjyske idrætsforeninger. Under titlen Scor med SønderjyskE bidrager Sydbank med 500 kroner til Ungdomspuljen, hver gang SønderjyskE scorer et mål på hjemmebanen.
Sidste gang gik der blandt andet 6000 kroner til Hjordkær UIF, der med hjælp fra Sydbanks ungdomspulje kunne invitere 40 U14-håndboldspillere til en håndboldtur til Flensborg. Her fik drengene mulighed for at se bundesligaholdene Flensburg-Handewitt mod Reinecker Löwen.
"Turen var en stor oplevelse for spillerne, og det ville ikke have været muligt at gennemføre turen, hvis ikke vi havde fået pengene fra Sydbanks Ungdomspulje," siger Børge Hansen, der er formand for Hjordkær UIFs håndboldlinje.
For bare seks år siden var der næsten ikke noget, der hed håndbold i Hjordkær – i hvert fald ikke når man kiggede på drengeholdene. Klubben manglede spillere og havde svært ved at tiltrække og fastholde nye spillere. Derfor startede klubben et projekt under navnet: I Hjordkær SFO spiller vi håndbold. Projektet var med til at tiltrække 35 drenge, der den dag i dag fortsat er tilknyttet klubben, selvom projektet er afsluttet.
"Vi er imponerede over det engagement, klubben har vist og ikke mindst er vi blevet smittet af den entusiasme, som klubben har lagt for dagen. Skønt, hvis pengene fra Ungdomspuljen kan styrke sammenholdet blandt spillerne og anerkende klubben for den store indsats," siger filialdirektør hos Sydbank Haderslev, der samtidig også er en del af dommerkomiteen, som udvælger de projekter, der får penge fra puljen.