Fortsæt til indhold

Løvenstein tog guld ved Budo-Nord Cup

Arkiv
Arkiv

JUDO: Budo-Nord Cup er er et af Nordens største stævner med deltagere fra alle de nordiske lande, samt Tyskland, Holland, Frankrig, Georgien og Kroatien.
Emilie Løvenstein Vegeberg fra Køge Judoklub stillede op i U18 -52 kg klassen og i den deltog bl.a. hendes største konkurrent gennem de sidste par år, den nodiske mester, Nelly Einstein fra Sverige, samt en stærk tysker og en nordmænd, som har klaret sig godt ved flere Europacups i år.
Spændingen var stor og Emilie Løvenstein Vegeberg udstrålede stor energi og koncentration og styrede alle sine kampe fra start til slut. Hun fik lavet nogle rigtig gode, tekniske angreb bl.a. en god armlås, en flot sasai-sui-komi-ashi og et godt holdegreb, ligesom hun udviste initiativ, en masse energi og kampgejst. 4 ud af 6 kampe vandt hun med fuld point - ippon.
I kampen mod den nordiske mester angreb Emilie Løvenstein Vegeberg igen og igen, og svenskeren kom kun med få spæde forsøg og undveg mere, end hun kæmpede. Emilie Løvenstein Vegeberg fik dog ingen afgørende kast eller greb ind på hende, men mangel på initiativ gav svenskeren en shido (strafpoint) i golden score - forlænget kamptid - og sejren var Emilie Løvenstein Vegebergs. Det samme gentog sig i finalen, hvor de igen mødte hinanden, og Køge-kæmperen kunne ubesejret tage guldpokalen.
Det lover godt for næste stævne, som er Nordisk Mesterskab, der afholdes i Vejle om en uge.
Jonas Glistrup fra Køge deltog også i stævnet i U18 -55 kg. Jonas Glistrup, som netop har gjort det rigtig godt med en flot 7. plads til Et Europa Cup i Portugal var ude i nogle rigtig lange, seje kampe. Han er yngste årgang i klassen, men er teknisk dygtig og stærk. Det viste han også på flotteste vis bl.a. i kamp mod en gammel kending, Jonas Glistrup afgjorde kampen med et godt holdegreb.
I en anden kamp kastede Jonas Glistrup i yuko toe mo nage, som blev det afgørende kast. I en af de efterfølgende kampe så man desværre, hvordan et blot et øjebliks uopmærksomhed straffer sig.
Jonas Glistrup blev overrumplet og kastet, og da han havde tabt en anden kamp mod en meget dygtig og ældre modstander, røg han ud af medaljerækken. Men Jonas Glistrup, som er på det danske cadetlandshold ligesom Emilie Løvenstein Vegeberg, har tiden for sig og kommer uden tvivl stærkt igen snarest.
pm