Ny overlæge ved Neurologisk Afdeling i Køge
Arkiv
KØGE: Bjarke á Rogvi-Hansen er ansat som ny overlæge ved Neurologisk Afdeling på Roskilde Sygehus, hvor han skal være med til at opbygge en epilepsi-monitoreringsfunktion, styrke specialfunktionerne inden for epilepsi og være med til at styrke og udvikle afdelingen frem mod overgangen til det kommende Universitetssygehus i Køge.
Bjarke á Rogvi-Hansen er 56 år og tog sin lægevidenskabelige kandidateksamen fra Københavns Universitet i 1984. I 1997 blev han speciallæge i neurologi.
Bjarke á Rogvi-Hansen er en flittigt benyttet foredragsholder i både ind- og udland. Han har regelmæssigt undervist i epilepsi ved speciallægeuddannelsen i neurologi og har skrevet eller bidraget til en lang række videnskabelige artikler, især om epilepsi.