Telefonfis på Uglen i Herfølge
HERFØLGE: I juni måned har Uglen, Herfølge Fællesbibliotek, en tankevækkende maleriudstilling om fastnettelefonen udført af den kendte kunstner Annette Sjølund.
Annette Sjølund har i forbindelse med malerierne skrevet et spændende manifest omkring fastnettelefonens udfasning.
Hun har igennem flere år haft mange flotte udstillinger rundt i landet. Og har nu sit eget værksted og galleri på Stevns.
Fastnettelefonen har indtil for få år siden været hele familien Danmarks samlede "talerør". Den har som oftest været placeret i stuen eller i køkkenet, hvor familien færdes til dagligt - og derved et naturligt midtpunkt i kommunikationen ud og ind af huset.
I dag har næsten hvert familiemedlem deres egen telefon i lommen, og telefonsamtalen er derved blevet indskrænket til at have karakter, af en meget mere personlig ting.
pm