Fortsæt til indhold

- Jeg vil gerne give glæden ved musikken videre...

19-årige Lukas Vanggaard kæmper selv for et musisk gennembrud og en pladekontrakt. Imens er han musikmedhjælper i Bredalsparken

Arkiv
Arkiv

Kort fortalt, besluttede Lukas Vanggaard sig for i sine spæde teenageår, at fremtiden skulle ligge på musikkens snørklede veje. - Jeg sad på mit kammer i Herning og indspillede musik på en audio-box til 800 kr. med et stueklaver og en akustisk guitar, en seng og mit tøj som stort set det eneste, jeg ejede, fortæller 19-årige Lukas Vanggard fra kælderen under Bredalsparkens Fritidscenters klublokaler, hvor han i dag arbejder med musik og børn. Tilbage i Herning som 17-årig: Lukas havde lagt sin musik op på YouTube. Musikken blev på kort tid hørt af 10.000 brugere - også af en bassist fra Aarhus, Steffen van Norde, der til daglig spiller med Peter Viskinde. - Jeg blev opfordret til at tage til København, så jeg lod mine ting stå i Herning, flyttede ind hos min fars kammerat i Dragør på et værelse, siger Lukas, som snart kom i kontakt med trommeslageren Asger Møller, som spiller trommer i Mads Langers band. - Asger var musikpædagog i Bredalsparken, men fik travlt i takt med Mads Langers popularitet. Så han spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at overtage jobbet hernede, siger Lukas, der sagde ja tak i januar 2012. Populært at spille på instrument ¿Må vi spille?¿ To børn går forsigtigt ind i kælderen og hen mod de eftertragtede musikinstrumenter. Det er populært at være i musikkælderen, og man behøver ikke i forvejen at kunne spille på et instrument. Selv startede Lukas med at spille på klaver. I en musisk familie med en musisk far - Johnny Krogh - som gav glæden ved musikken videre til sin søn. I dag forsøger Lukas at give glæden ved musikken videre til Hvidovres børn og unge. - Jeg kan huske, hvordan det var at være på deres alder. Hvis de får glæden, skal de nok finpudse dygtigheden bagefter. Glæden giver de i høj grad tilbage til mig, siger den i dag 19 årige sanger. I Bredalsparkens musikkælder er der med andre ord plads til alle. Her står ingen og griner. - Børnene opdager hurtigt, at de ikke bliver til grin, hvis de forsøger at synge eller spille guitar. Det giver selvværd. Men det er ofte et stort skridt at tage - bare at synge foran mig, siger Lukas Vanggaard, som er overrasket over, hvor mange piger, der gerne vil spille på et instrument. - Der er nok 60 procent piger, der spiller hernede. På alt fra rockguitar til klaver. Men jeg er også helt klar over, at det betyder noget, at der står én, som er parat til at lære fra sig og som selv kan spille. Det inspirerer¿ark

Lukas Vanggaard.