Fortsæt til indhold

En tur i specialklassen

Få hurtige haderslevere har mulighed for at deltage i en workshop med Specialklassen - kendt fra b.la 'Hotel Zimmerfrei' på DR2

Arkiv
Arkiv

Er du mellem 12 og 20 år? Er du interesseret i musik og teater? Kunne du tænke dig at være med til at skabe en forestilling på en dag? Så er denne workshop og forestilling måske noget for dig.
En workshop og musikteaterforestilling med comedy gruppen 'Specialklassen', kendt fra bl.a. DR2-satireprogrammet 'Hotel Zimmerfrei' samt nomineret til Läkerols Talentpris ved Zulu Comedy Adward 2011. Og tre musikere, uddannede fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. En workshop der skal foregå i byerne: Haderslev, Horsens, Esbjerg, København og Århus.
"Du får muligheden for at være med i en professionelt iscenesat workshop og forestilling, hvor du arbejder sammen med professionelle skuespillere og musikere. Temaet for workshoppen er brugen af de sociale medier og vores måde at iscenesætte virkeligheden – og os selv – på f.eks. Facebook og Twitter. Både på godt og ondt. Sidst på året i december mødes alle fem byer i Århus i musikhusets lille sal, hvor alles opførelser sættes sammen til en stor forestilling," fortæller Mikaela Bang Jakobsen, der tager imod tilmeldinger til workshoppen i Haderslev, der findere sted på 'Månen' den 2. Juni mellem klokken 9.00 og Ca. 18.30. Der er efterfølgende forestilling klokken 20.00 for et publikum.
"Der er plads til otte musikstuderende og 12-15 dramastuderende og det koster 250 kr. for at være med," fortæller Mikaela Bang Jakobsen, der tager imod tilmeldinger på mail mikaelabang@live.dk eller telefon 29 26 13 10. Deltagelse foregår efter først-til-mølle princippet.