Fortsæt til indhold

Nyredag gav 20 donorer

20 personer meldte sig som donorer på Nyrenes Dag

Arkiv
Arkiv

Nyreforeningen Sønderjylland var lørdag den 4. maj på gågaden i Sønderborg for synliggøre Nyreforeningen Sønderjylland og foreningens arbejde med at hjælpe og rådgive medlemmer og patienter.
I den forbindelse meldte 20 personer sig til donor-registret.
"Det er vi i Nyreforeningen Sønderjylland ganske godt tilfredse med og dermed ser vi positivt på den debat, der hele tiden skal være om organdonation og behovet herfor", fortæller Einar Steffens, næstformand i foreningen.
Der blev endvidere også solgt skrabelodder og "nyrekager" fra foreningens stand på gågaden.
Nyreforeningen Sønderjylland kan i øvrigt fejre 25 års jubilæum, lørdag d. 12. oktober 2013, hvor der holdes en større fest samt vil der blive udgivet et specielt jubilæumsskrift.