Hvordan man laver overskud i en krisetid
Effektiv erhvervssparring kan være et stærkt aktiv i vanskelige tider
Foreningen 'Erhvervssparring-Haderslev' indbyder nu medlemmer og andre interesserede til et virksomhedsbesøg hos Lindab. Det sker den 27. maj kl. 19.00 på virksomheden Langkær 20 Haderslev.
Formanden for Erhvervssparring-Haderslev, advokat Ole Olesen glæder sig til besøget:
"De fleste kender jo nok Lindab som en Haderslevs markante og største virksomheder, men alligevel er der nok noget nyt at lære, for hvordan har Lindab skabt overskud under krisen, som satte så mange hjul i stå?"
Ole Olesen har – som mange andre - fornøjet sig over at Lindab har præsteret et overskud i et vigende marked. Overskuddet blev før skat på 35,5 mio. kr. Det bliver der nok mulighed for at får svar på under besøget.
Alle er velkomne
Erhvervssparring-Haderslev har besluttet at øge informations- og aktivitetsniveauet og har tillige åbnet op for at ikke kun nystartede og iværksættere har adgang til møderne og til sparring, men også at dette tilbud gælder allerede etablerede mindre virksomheder, især enkeltmandsfirmaer. Det fortælles der også mere om ved besøget på Lindab.
Den ny redigerede hjemmeside giver også en masse eksempler på, hvad man kan bruge sparring til og præsenterer den nye bestyrelse. Se mere på www.Erhvervssparring-Haderslev.dk