Fortsæt til indhold

"Vi spillede vor dårligste kamp"

SønderjyskE bragte ikke det niveau holdet har gjort på det seneste, så de lyseblå er fortsat truet af nedrykning

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Jublen på stadion i Smilets By var til at få øje på efter dagens superligakamp mellem AGF og SønderjyskE. Forløsningen udløste scener som havde århusianerne vundet et mesterskab.
Det havde holdet også næsten. Ovenpå en mildt sagt træls periode kunne holdet nemlig - med de tre point - føle sig sikker. AGF bliver ikke en del af nedrykningen når det hele skal gøres op om to runder.
Helt så sikre er SønderjyskE desværre ikke. Og desværre kan de lyseblå i høj grad takke sig selv for det. Både fordi holdets præstation et langt stykke hen ad vejen var en mat affære - og helt konkret omkring de midtjyske mål, så var gæsterne i gavehumør,
Johan Absalonsen scorede sit flotteste mål i denne sæson, men det rakte ikke rigtig når modstanderen har scoret to gange. Nu skal SønderjyskE vinde kampen hjemme mod Horsens i næste runde, hvis holdet selv skal afgøre sin skæbne.
Anfører Henrik Hansen var meget enig med sin træner: "Det var ikke godt nok hen over hele kampen i dag," sagde han.