God indsats af Tinglev-rytter
Arkiv
I strålende solskin red Signe Christensen fra Tinglev Rideklub sig frem til nogle flotte placeringer i ridebanespringning ved det traditionsrige ridestævne i Sønder Hygum.
I klassen LB* blev hun placeret som nr. 16 ud af 71 starter, og i klassen LA* red hun til en 8. plads ud af 36 starter.
"Jeg bliver stolt, når vores unge ryttere klarer sig godt ved udenbysstævner. De flotte resultater viser, at vores daglige arbejde i rideskolen bærer frugt. I Signes tilfælde var der kun tre sekunder mellem de første 16 placeringer," siger rideskolens daglige leder Karin Christensen.