Fortsæt til indhold

Kursus til håndværkere i energioptimering

Arkiv
Arkiv

KØGE: Lige nu udbydes to gratis kurser i energioptimering til håndværkere i Køge Kommune. Kurset afholdes i og støttes af Køge Kommune. Tilmelding efter "først til mølle"-princippet!
Med genindførelse af bolig-job-ordningen kan boligejere igen få fradrag for udgift til håndværker i forbindelse med energirenovering for op til 15.000 kroner om året. Dette giver efterspørgsel på håndværkere med ekspertise indenfor energirenovering.
I 2012 kunne håndværkere fra Greve, Stevns, Solrød og Køge Kommuner komme på et kursus arrangeret af de fire kommuner i fællesskab og blive certificeret energivejledere. Kurset blev dengang overtegnet og nu er flere af kommunerne igen gået sammen om at tilbyde et gratis 2 dages AMU-kursus til håndværkere i energirenovering.
Kurset "Energioptimering af boliger" afholdes på EUC Sjælland i Køge mandag den 10. juni samt mandag den 17. juni. Kurset organiseres i samarbejde mellem Grøn Linje, Det Grønne Hus, Greve, Faxe, Stevns og Køge Kommuner.
Kurset fokuserer på identificering af energibesparelser ved gennemførelse af en energigennemgang og tilbydes til svende, der skal i dialog med kunder om mulige energiløsninger og handlingsplaner for renovering af hele eller dele af en bygning.
På sigt er det Grøn Linjes intension at opstarte et netværk, der går ud på at skabe "all-round teams", der kan tilbyde private og offentlige en helhedsløsning, hvis de ønsker at forbedre bygninger med henblik på energibesparelser.
Du kan læse mere på http://www.klartil.dk/uddannelse/energipakke og vil du høre mere eller tilmeldes kurset, kan du kontakte Annette Damgård i Det Grønne Hus i Køge på tlf. 5667 6070.
Tilmeldingsfristen er fredag den 17. maj, men da der er begrænset antal pladser, opfordres du til at tilmelde dine medarbejdere i god tid.
pm