Det kræver mod at søge hjælp
Man skulle tro, at vold imod kvinder hørte fortiden til, men tvært imod. “Der er i høj grad behov for os,” siger Krisecenterets formand, Gunild Bogdahn fra Haderslev. Krisecenteret søger frivillige
Når man lever i et voldsplaget forhold, kræver det et kolossalt mod at bryde ud. At forlade forholdet og søge støtte og hjælp. Ikke mindst, hvis man har børn og også frygter for disses sikkerhed.
Sådan siger formanden for Krisecenteret i Haderslev, Gunild Bogdahn. Hun forsikrer at behovet for Krisecenteret er stort, og at der desværre ikke er noget som tyder på, at det aftager lige med det samme. I 2011 havde Krisecenteret i Haderslev 1589 såkaldte 'belægningsdøgn'. I 2012 var dette tal vokset til 2300, hvilket svarer til at stedet kapacitet er udnyttet 80 procent.
"Vold knytter sig ikke til noget bestemt land eller nogen bestemt by. Vold er et globalt problem, og også vores by oplever vold - Både fysisk og psykisk vold," siger Gunild Bogdahn og fortsætter: "Her er det vigtigt, at kende behovet for børnenes omsorg. Et hjem skal være et trygt sted at vokse op. Her skal man kunne regne med, at de voksne tager sig af én og beskytter én. Et barn kan sagtens blive voldelig senere i livet, hvis det er den eneste måde han eller hun har lært et løse en konflikt på."
Man skal lytte
"Mange ønsker ikke at fortælle hvordan det står til i hjemmet. Det kan være på grund af loyalitet og frygt. Men hvorledes taler vi så med den lille pige eller den lille dreng? Ved at vove at stille spørgsmål og ved at have god tid til at lytte. Derfor har vi dygtigt og veluddannet personale på Krisecenteret - Samt omkring 40 frivillige, der alle har hjertet på det rette sted," fortæller formanden.
"I Danmark har vi en tradition for at tale højt. At emner som vold i hjemmet bliver omtalt i såvel medier som hos politikere. Men at tale højt er oftest lettere når det ikke berører én selv. Kvinden, der lever med volden, er muligvis slet ikke klar over at hun er offer. Og hvis hun er, har hun så styrken og modet til at sige det højt, og forandre sin situation?"
Beretning gav indsigt
Gunild Bogdahn gav forleden en meget udførlig beretning på Krisecenterets generalforsamling, hvor hun blandt andet sagde de ord som er gengivet i denne artikel. Hun fortalte også, at hver eneste gang en kvinde banker på Krisecenterets dør, så er det en unik situation. Men at det professionelle team af fagfolk, godt støttet af de mange frivillige, er godt rustet til at yde den hjælp og støtte der er så vigtig i enhver voldsramts situation.
40 frivillige lyder måske af en del, men faktisk er Haderslev Krisecenter meget interesseret i, at gøre gruppen af frivillige endnu større. Det er vigtigt ikke at slide de gode kræfter op, og derfor håber Gunild Bogdahn, at man vil kontakte hende, hvis man kunne se sig selv i rollen som frivillig på Krisecenteret:
"Man skal ikke kunne noget bestemt. Det er jo ikke os frivillige der 'arbejder' her. Men man skal holde af mennesker og man skal kunne lytte og rumme. Så skal vi nok fylde resten på," siger formanden og tilføjer: "Ja, så skal man altså også være kvinde."
Man kan kontakte Haderslev Krisecenter på Aabenraavej 28, Haderslev, tlf. 7452 8025, krise@haderslev.dk
Bliver hjulpet i gang
?Som ny frivillig bliver man vejledt i husets rutiner, og man er ikke alene på vagt de første gange,? fortæller Gunild Boghdan og fortsætter:
?De frivillige på krisecentret indgår i teamet omkring de voldsramte kvinder og børn. De frivillige kvinder hjælper måske med at planlægge aftensmaden, får en snak over opvasken, læser en godnathistorie eller i godt vejr tage på udflugt med børnene mv. I det hele taget er det nærværet fra de frivillige kvinder, der efterspørges.?
?At være frivillig er meget berigende og lærerrigt, det er dejligt at vide, man ved opmærksomhed og støtte, er med til at gøre en forskel for den voldsramte mor. Måske er du netop den voksne, som et barn tør knytte sig til,? siger hun og tilføjer: ?Hvis du er i gang med studier, er arbejdet som frivillig noget, der pynter på CV`et.?
?For mit eget vedkommende, er jeg en "praktisk gris", der via mit job i banken har en stor berøringsflade, som jeg kan /har trukket på i forbindelse med flytningen. Jeg blev medlem af bestyrelsen for 10 år siden. Mit frivillige erhverv er rent administrativt, men det giver en stor tilfredshed, at jeg har været årsag til, at krisecentret kunne flytte fra det gamle hus i Starup til et dejligt ny-renoveret hus i byen,? slutter Gunild Boghdan.