God opbakning til kræftramte børn
Martin Rasmussen
KØGE: Der var god interesse for at støtte det gode formål, da en række af Køge Handelsstandsforenings butikker samlede ind til kræftramte børn.
I denne uge kunne Kræftens Bekæmpelses lokalformand Guri Bøtting og kasserer Finn Christiansen sammen med Vicky Dong Jensen (th.), koordinator i Køge Handelsstandsforening, "slagte" indsamlingsbøsserne, og det skete let og elegant med en gammeldags rugbrødsskærer - en metode der i øvrigt har dannet skole flere andre steder i landet.