Fortsæt til indhold

Årets halinspektør har mange ideer

Jan Lydicksen, som i sidste uge blev årets halinspektør, hviler ikke på laurbærrene

Arkiv
Kim Schou

Det var en synlig glad halinspektør for Billum Hallen der i sidste uge modtog prisen som årets halinspektør i Danmark. Og han har grund til at være det. Der er mellem 1.200 og 1.400 haller i Danmark, så der har været mange emner.
"Jeg fik prisen ved den årlige generalforsamling i Vingsted Centret, så det bekræfter mig i, at jeg må gøre det på den rigtige måde," fortæller Jan Lydicksen, som bedst kendes under navnet, Onkel Jan. Han har masser af ideer til kommende aktiviteter.
Udover at holde styr på de mange brugere af hallen, så er der også styr på økonomien i hallen og han overholder altid budgettet.
I 2012 var der også hæder til Jan Lydicksen.
"Jeg fik prisen som årets mentor i Varde Kommune, fortæller Jan Lydicksen, som også altid formår at sende folk, der har været i jobprøvning hos ham, ud i erhvervs"livet til fast arbejde.

Hal lejes ud

Hvert år lejes hallen i Billum ud til forskellige arrangementer og foreninger og på de 12 år han har været halinspektør, har han formået at få tallet til at stige med betragteligt.
I øjeblikket er der ikke så megen aktivitet, men efterår, vinter og forår er den helt store periode i hallen.
"Det er klart, at det giver en masse arbejde, men jeg nyder mit arbejde og har ikke haft en sygedag, mens jeg har været her," slutter Jan Lydicksen, som bor med kone og børn i Billum.