Hinnerup set fra helikopteren
Pinsedag, som er søndag 19 maj, vil luften over Hinnerup og omegn summe af en lille helikopter, som giver rundture.
Det er firmaet Skyfox.dk, som igen besøger Hinnerup og dennegang lander ved rundkørslen Herredsvej og Hinneruplund på vejen mod Grundfør.
Her kan interessede købe sig et kvarters rundflyvning, som byder på en forrygende udsigt, når helikopteren letter til 350 meters højde. Piloten fortæller, at udsigten fra Hinnerup rækker helt ind til Aarhus og Århusbugten.
”Det er en markant anderledes oplevelse at flyve med helikopter end med almindelig flyvemaskine. Vi har mulighed for at hænge helt stille i luften, og udsynet er ikke begrænset af et sæt vinger”, fortæller Mikkel Pedersen, pilot og indehaver af Skyfox Helikopteroplevelser,
Alle er velkomne, også bare til at kigge på, når helikopteren starter og lander. Man skal bare møde op ved helikopteren og vælge en tur, så booking er ikke nødvendig, siger Mikkel Pedersen.
Der vil være flere forskellige ruter at vælge imellem, så man selv kan bestemme, hvad man helst vil se – og der vil være mulighed for at tage nogle flotte billeder fra luften, så husk kamera.
Der flyves mellem Kl 10 og 17.
Se mere påskyfox.dk hvor du også kan læse om eventuelle aflysninger.